Er alle færinger i familie? Et spørgsmål man ofte møder, og svaret i højst sandsynligt ja, da der har været en begrænset immegration siden den oprindelige beboelse, men så er alle etniske danskere jo også i familie og så er der også den med Adam og Eva. Det er næppe det der menes. Spørgsmålet kommer som regel efter følgende samtale:
DK: "Nejii, er du færøer?!?"
FO: "Det hedder færing, men ja, min far er færing."
DK: "Kender du så en der hedder noget med Beinta Simonsen?"
FO: "Ja, hendes morfar er faktisk min farmors søsters mands grankusine."
DK: "Ææh.. Er alle på Færøerne egentlig i familie?"
Som du kan se af den familiere beskrivelse, er Beinta og jeg ikke i familie ved blodets bånd. Og det er netop det der er essensen ved de færøske familiære forhold! Det er ikke fordi det hele er indavl. (Selvom en smule ikke kan udelukkes.) Det er netop for at undgå indavl. Hvis du ikke har styr på alle blodets relationer, kan du ikke vide om den søde pige er potentiale! Før du kan tillade dig at være interesseret, er du nødt til at udelukke muligheden, for at det ender i noget incestuøst miskmask. Så svaret på spørgsmålet om hvorvidt alle færinger er i familie er: Nej! Men de er tvunget til at have utroligt godt styr på deres egne familier, af hensyn til kvaliteten af kommende generationers gener.
Thursday, November 23, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment