Tuesday, November 21, 2006

Færinge og bøsser

Jeg er halvt Færing. Det har jeg alle dage været stolt af, men så er der selvfølgelig et par berusede bonderøve, der skal skubbe en stakkels mand ud over en færøsk fuglefjeldskant. Kanten hvorpå han i tåge balancerer på trods af en strid kuling af fordomme, med kastevinde af religiøs intolerance i op til orkanstyrke. Staklen knækker, slagsmål og efterfølgende et psykisk sammenbrud. Han var bøsse.

Debatten om hvorvidt homoseksuelle skal beskyttes på lige fod med andre minoriteter ved § 226b har kørt nge. Den ene lejr påberåber sig menneskerettighederne, mens den anden tordner med dømmedags prædikener om glidebaner mod en kirkelig vielse af homoseksuelle. Desværre står frygten for, at homoseksuelle en dag får lov at adoptere så stærkt, at lagtinget er delt lige på midten.
Og det er selvom at det færøske ord 'samkynd' (homoseksuel) faktisk klinger så smukt på færøsk.
Hvis du en dag støder på den bibelstærke faderfigur fra Midflokkurin, Jenis av Rana så tsk ham engang fra mig. (Se nederst.) Hvis han bare ville forstå at det at acceptere en minoritet ikke er det samme som at tilslutte sig den - og ja vi er i familie...

Læs mere på Politiken og for færinger: hent lagtingsdebatten som wmv-fil

1 comment:

Anonymous said...

Hej Mohr!

Det var da ligegodt grove så meget du er kommet igang med at blogge den....
Spændende emne....Meen jeg er nu mere interesseret i hvordan det går med juristen.....hehe!